Stress coaching

Ønsker du:
Mindre stress, tristhed eller angst
Indre ro og bedre søvn
At kunne håndtere følelser
At øge din koncentration, effektivitet og beslutsomhed
Mere nærvær og bedre relationer
Større tålmodighed

Jeg møder hyppigt mennesker, der er hårdt ramt af stress og som ikke kan se en vej ud af deres situation. Stress er et symptom på at du er presset og at der ikke er balance i dit liv – du oplever et pres, som overstiger de ressourcer du oplever at have. Det indvirker på hele organismen og giver derfor både fysiske og psykiske symptomer.

Nogle mærker de fysiske kendetegn først, f.eks. indre uro, smerter, træthed, hjertebanken, maveproblemer og svedeture, mens andre først bemærker psykiske symptomer som f.eks. irritabilitet, rastløshed, søvnløshed, nervøsitet, hukommelses- og koncentrationsproblemer og måske lavt selvværd. Depressioner ses relativt hyppigt som en følge af stress. Mange taler i den forbindelse om “udbrændthed”, som er en udmattelsesdepression med de tilhørende stresssymptomer.

Det er derfor en stor belastning for den stressramte og de pårørende og det kan være frustrerende og svært at agere i og finde retningen.

Den personlige oplevelse af situationen er altafgørende, og jeg hjælper med at identificere de områder der skal arbejdes med. Vi får brudt de personlige forhindringer, igangsætter målrettede handlinger, som medfører positive tanker og følelser. I denne forandringsproces vil vi planlægge, prioritere og strukturere din hverdag på en ny og stærkere måde.

Når jeg arbejder med stressede mennesker, benytter jeg udover samtaler også mindfulness øvelser, meditation og let motion. Mindfulness hjælper dig med at give slip på tankerne og finde nye og bedre løsninger på gamle problemstillinger til gavn for dig selv og andre.

Individuelt Mindfulness forløb                                                        

  • Du gennemgår et individuelt mindfulness forløb, som er skræddersyet til dig.
  • Vi fokusere på de områder du har brug for at bringe i fokus og udvikle nu.

Indhold:

  • Indledende uforpligtende samtale
  • 3 møder á 90 minutter med 7-14 dages interval
  • Instruktion og træning i mindfulness
  • Arbejdsmateriale, så du kan arbejde med at integrere mindfulness imellem sessionerne.         

Det er dit ansvar at gøre noget ved stressen – kontakt mig nu og få hjælp. Du vil vokse som menneske og blive meget stærkere.